top of page

Pernille Westy Olesen - Terapeut og Coach

Om mig

Jeg hedder Pernille og er uddannet lærer med stor erfaring indenfor specialområdet. Jeg har altid arbejdet med mennesker og derigennem fundet vejen frem til, at jeg skulle være psykoterapeut. Derudover har jeg anden relevant uddannelse indenfor det terapeutiske område bl.a. som Cool kids og Chilled vejleder, NADA-terapeut og uddannelse gennem Center for Mentalisering.

Som led i min uddannelse søger jeg klienter til reduceret pris. Jeg er i gang med uddannelsen til integrativ psykoterapeut hos Life Academy, som arbejder med den eksistentielle, systemiske og narrative tilgang.

Samtalerne foregår i mit terapilokale eller fx i naturen. Dette kan aftales efter behov. Jeg tilbyder terapi til både børn og voksne.

Jeg har stor erfaring med at arbejde med børn og unge i mistrivsel, og arbejder med barnet eller den unge der hvor de er. Forældre eller pårørende har mulighed for at være med, hvis det ønskes af barnet.

059700570905829646.jpg

Da jeg er under uddannelse tilbyder jeg psykoterapi til reduceret pris. Det er vigtigt for mig at du er føler dig tryg og tilpas i terapien, og det er vigtigt at du føler at jeg er det rigtige match for din personlige udvikling. Derfor tilbyder jeg en gratis for-samtale hvor vi sammen kan tune os ind på hinanden, og du kan få et indblik i den måde jeg arbejder. Første session i individuel terapi er af 90 min. varighed og efterfølgende af 60 min. varighed. 

Jeg tilbyder både individuel terapi og parterapi.  

individuel terapi

1 session af 60 min.

490 kr.

Parterapi

1 session af 90 min. 

680 kr.

Mit terapilokale

terapilokale

Relevant uddannelse

2023 - 

Startede på overbygningen og er færdig som psykoterapeut dec. 2024

2021-2023

Uddannet Coach og Terapeut hos Life Academy

2018-2020

Uddannelse hos Center for mentalisering

2019

NADA-terapeut

Det videnskabelige udgangspunkt for uddannelsen til Integrativ Psykoterapeut er den eksistentielle-humanistiske psykologi, som har fokus på, at mennesket selv vælger sin vej i livet og har mulighed for at forme sit liv, ved at lytte til egne behov og foretage de valg, der er er i overensstemmelse hermed. uddannelsen læner sig desuden op ad neuropsykologien, den kognitive psykologi og udviklingspsykologien.

Uddannelsen til Integrativ Coach & Terapeut er en 2-årig psykoterapeutisk grunduddannelse, som har fokus på personlige udvikling, træning af terapeutiske færdigheder og understøttende og bevidsthedsudvidende teori. 

Center for Mentalisering tilbyder projekter til implementering af mental nødvendig nysgerrighed og åbenhed. Der arbejdes ud fra en helhedsorienteret tilgang, som understreger vigtigheden af at fremme mentaliseringen både i praksis, men også på organisations- og ledelsesplan.

Nada er øreakupunktur, som mange steder bruges, eller tilbydes som personalepleje af medarbejdere der er ramt af stress mm. Ligeledes benyttes det af klinikker rundt om i verden, inden samtaler eller andre angstfyldte situationer. 

bottom of page